Universets tomrum er virkelig tomme

Dette computergenererede billede af fordelingen af stof i vores "lokale omegn" er fremstillet ud fra et nyt og forbedret computerprogram. Hastigheder for mere end 2000 galakser indgår i analysen. Vores egen galakse, Mælkevejen, befinder sig i midten af billedet og fylder på denne skala blot 0,015 mm. De mørke områder svarer til områder med meget lidt eller intet stof (hulrum), og de lysere svarer til områder med meget stof. "Den Store Attraktor" er en særlig stor ansamling af stof i retning af stjernebilledet Puppis. Hele det cirkelrunde område svarer til en ca. 20 grader tyk skive med en diameter på 600 millioner lysår, "skåret" ud langs det bånd på himlen, der kaldes "Det Supergalaktiske Plan".

Ved hjælp af teleskoper i Sydamerika, Europa, Australien og USA har en gruppe på seks astronomer fra de fire kontinenter observeret hastigheder for mere end 2000 galakser i vores "lokale omegn", dvs. inden for de nærmeste 300 millioner lysår!

I hen ved ti år har det været kendt, at universets galakser ikke fordeler sig fuldstændig jævnt i rummet. De danner vægge og tomrum (se også artiklen side 34). Men det har ikke været muligt at afgøre, om tomrummene nu virkelig også er helt tomme. En stor del af universet består nemlig af såkaldt mørkt stof, som i bogstaveligste forstand ikke er til at se.

De seks astronomer har taget specielle midler i brug for at finde ud af, om der skulle gemme sig noget i de store tomrum mellem galakserne. De har nemlig konstrueret et computerprogram, der er i stand til at beregne størrelsen af tyngdepåvirkningerne mellem galakserne ud fra de hastigheder, de observeres at have. Og da galaksernes indbyrdes hastigheder er bestemt af både det synlige og det usynlige (mørke) stof, så sætter det samtidig astronomerne i stand til på denne snedige vis at udregne den samlede masse af alt det stof, der befinder sig i tomrummene - eller med andre ord, at veje de enkelte tomrum.

Resultatet af gruppens anstrengelser har allerede vakt stor opmærksomhed blandt alverdens astronomer og kosmologer. Det viser sig nemlig, at tomrummene efter al sandsynlighed virkelig er helt tomme. De observerede galakser ser ud til generelt at bevæge sig væk fra tomrummene mellem galakserne - netop den egenskab, der giver det overraskende resultat.

Disse gigantiske, masseløse huller i galaksefordelingen kan meget vel vise sig at komme til at udgøre et alvorligt problem for kosmologerne. Dels fordi man på nuværende tidspunkt ikke kan forklare, hvordan de overhovedet er opstået, og dels fordi den "manglende" masse i hullerne nødvendigvis må kunne genfindes et andet - og endnu helt ukendt sted, hvis de hidtidige overslag over mængden af universets samlede masse skal holde stik. Men det er der jo i og for sig heller ikke rigtig nogen garanti for .

Lars Lindberg Christensen Foto: Det Europæiske Sydobservatorium (ESO).

Tilbage til Planetariets hjemmeside